Praktisk
I skal selv medbringe:
-
Bleer til eget forbrug
-
Sutter - rigtig gerne med navn på. Bruger dit barn ikke sut, kan vi anbefale at barnet får en sutteklud/bamse, som kan være tryghedsskabende og trøstende, når han/hun skal starte i pasningsordning.
-
Vi har krybber/barnevogne til alle børn, og I skal blot medbringe en juniordyne og evt. hovedpude. Vi anbefaler dog, at I i indkøringsperioden medbringer egen barnevogn, så junior starter med at sove i noget velkendt:)
-
Skiftetøj til inde og ude, fra inderst til yderst og fra top til tå. Undgå venligst tøj med snore, f.eks. i huer og trøjer, da de udgør en betydelig risikofaktor. Husk venligst navn i ALT tøj og alle sko - tak:)
-
Overtøj og sko/støvler efter årstiden og al slags vejr.
I vores garderobe har hvert barn:
-
En skuffe eller kurv til indendørs skiftetøj og bleer
-
En kurv til hatte, vanter o.lign.
-
En knagerække til overtøj
Tøj råd:
-
De bedste vanter er de helt almindelige små strik-luffer med tommeltot. De er nemme at få på, og man kan mærke hvad man leger med.
-
Vinterhuer skal være uden snore, og må gerne gå ned og varme halsen også (elefanthuer).
- Flyverdragter, softshell-dragter og sovedragter er nemmest for børnene selv at tage på, hvis de er med lynlås, som kan lynes helt ned i det ene eller aller helst begge ben. Feks. Wheat, Mikk-Line, Hummel og MOLO laver nogle rigtig gode flyverdragter, med 2 lange lynlåse, som er nemme at tage på og ikke driller ved hænder og fødder - og så er de varme og holder børnene tørre:)
- Sko og støvler kan med fordel være med velkroluk, så børnene kan øve sig i selv at tage dem af og på.
- Giv jeres barn tøj på, som det er nemt og dejligt at bevæge sig i. Undgå stramme og stive stoffer, bluser der falder ned over skuldre eller strømpebukser der er for små, da det begrænser udfoldelsesmulighederne.
- Vi leger og udfordrer sanserne hver eneste dag, og vi bliver beskidte. Så gem gerne det pæne tøj til hjemmebrug, så vi kan hygge os med mudder, mælkebøtter, lim og maling:).
- Vi bruger ikke hjemmesko. Vi har gulvvarme og så vidt muligt leger vi med bare tæer.